EGU

Egu er en 2-årig uddannelse med stor vægt på praktik. Uddannelsen er for unge under 30 år.

Den korte Erhvervsgrunduddannelse, EGU er indgangen til erhvervslivet for de unge, der ønsker en mere praktisk uddannelse.


Uddannelsen er bygget op omkring arbejde. Hovedparten af uddannelsen foregår på en eller flere arbejdspladser, og kun en lille del i kursusforløb. Derfor er EGU også for unge, der foretrækker arbejde frem for skole.


Hver EGU-elev får sin egen personlige uddannelse. Det er EGU-vejlederen, der sammen med EGU-eleven sørger for, at uddannelsen passer til elevens ønsker, behov og kompetencer. Uddannelsens grundlag er en 2-årig fleksibel plan med mest tid i praktik og mindre i skole. Skoletiden varer mindst 20 og højst 40 uger.


 

Man kan både komme i praktik og på kursus flere forskellige steder under uddannelsen.


Når man har gennemført både kurser og praktik tilfredsstillende, får man et uddannelsesbevis. EGU kvalificerer også til at starte på en anden uddannelse, f.eks. som EUD-elev. Mange EGU-elever får dog muligheden for at blive ansat på ordinære vilkår hos praktikstedet efter en afsluttet EGU.

EGU-elever får løn under uddannelsen. 
 

Du kan læse mere om EGU nedenfor, men du er også velkommen til at kontakte kommunens EGU-koordinator Malene H Sørensen. Mobil 24889949
E-mail: Malene@kongshøjgaard.dk

Læs mere om EGU for den unge her, og for forældre her.


Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.